Det er alvorligt ikke at kende sine behandlingsmål, da man så heller ikke ved, hvornår de overskrides. Eksempelvis giver en overskridelse af langtidsblodsukkeret markant større risiko for at udvikle følgesygdomme som fx øjenskader og føleforstyrrelser, men også skader på nyrene og hjertekarsygdom.
Behandlingsmål og en god behandling spiller en stor rolle i forhold til at minimere risikoen for følgesygdomme ved type 2-diabetes. Undersøgelsen fra YouGov viser dog, at mere end hver fjerde slet ikke talt med deres læge om følgesygdomme, og det til trods for at følgesygdomme rammer omkring halvdelen af alle, som lever med type 2-diabetes (diabtestal.nu).
Rigtig mange af dem, som ingen behandlingsmål har, ville ønske, at deres læge havde sat et måltal for deres behandling. Det er der god grund til. 80% af dem som taler med lægen om behandlingsmål, bliver motiveret af at have et behandlingsmål, viser undersøgelsen. Og målet gør en forskel; f.eks. har 65% af dem som har et måltal for langtidsblodsukker opnået målet.
Hvis ikke du kender dine behandlingsmål, så er det svært at nå
dem. Derfor er det vigtigt, at du taler med din behandler om
tallene.
Læs mere her.
Her kan du se vores ledige stillinger. Du kan søge specifikt inden for bestemte arbejdsområder eller lande. Du kan også oprette en jobagent eller kandidatprofil.